De fleste gætter hurtigt, at Henry ikke er nogen helt almindelig hæler. Det er for eksempel ikke helt almindeligt, at hælere reklamerer for deres varer og endda stiller en hælerbar op på torvet og sælger dem derfra. Men grunden til at Henry har mulighed for at gøre som han gør, er jo simpelthen at han ikke eksisterer. Han er opfundet. Alligevel har vi prøvet at opsøge ham for at snakke med ham. Her er, hvad han havde at sige.
Vi har aftalt
at mødes en kold tirsdag eftermiddag i hans hælerbar et sted
i Danmark. Det første der slår mig, da jeg nærmer mig
den lille pølsevognslignende hælerbar og får øje
på Henry gå rundt derinde er, hvor almindelig han ser ud.
Han ligner alle mulige andre; ikke spor kriminel eller mistænkelig
at se på. Nærmest tværtimod. Til gengæld er hans
butik, Henry's Hælerbar, jo ikke sådan at overse med sine
blinkende pærer og sloganet "skaffer alt i varme varer".
Da jeg banker på og bliver lukket ind, er første spørgsmål
derfor oplagt:
Kan du virkelig skaffe alt?
- Ja.
Alt?
- Alt.
Hvad med vilde luksusting - et boblebadekar eller en helikopter?
- Det skulle jo nok kunne lade sig gøre, jeg har haft en del pelse
og jeg er da også faldet over et par rigtig lækre biler i
tidens løb. Men ellers så er det jo mest ting, som de fleste
danskere har derhjemme - eller altså gerne vil have, ikk'? Det er
videoer, fjernsyn, computerting, mærkevaretøj og den slags.
Men også mange guldsmykker og for eksempel spiritus og cigaretter
er det blevet til. Den slags er altid nemme at afsætte.
Hvorfor gør du det?
- Altså, så længe der er købere, så gør
jeg jo en masse mennesker en tjeneste ved at kunne skaffe tingene så
billigt.
Det går
jo stærkt
Men du skaffer jo varerne ved at tage dem fra andre, som i virkeligheden
ejer dem. Som har købt dem, måske for deres sparepenge, og
er glade for dem?
- Jo, men ... så får de jo næsten altid tingene dækket
af deres forsikringer, og så kan de jo bare købe det hele
igen.
Bortset fra at mange er ret ligeglade med selve de stjålne sager,
med mindre de har særlig affektionsværdi. Langt de fleste
er mere påvirkede af at have haft en fremmed indenfor i deres hjem,
som er blevet rodet helt til?
- Selvfølgelig går det jo stærkt, når man skal
finde de gode ting. Men man ved efterhånden hvor man skal lede,
så man ikke behøver at rode alt for meget. Og jeg har aldrig
slået nogen ned eller noget i den stil overhovedet. I øvrigt
er det ikke altid mig selv, der henter varerne. Nogen gange køber
jeg dem af andre, som har hentet dem. Og så kan jeg jo ikke blande
mig i, hvordan de har udført deres arbejde.
Har du overhovedet ikke nogen som helst form for moralske skrupler?
- Det ... hvad mener du?
Jamen jeg mener, at der er nogle uskyldige mennesker, som betaler prisen
for at du kan tjene penge på varer, som ikke tilhører dig!
- Det kan du selvfølgelig have ret i. Men ... altså jeg skal
jo også have det til at løbe rundt. Og hvis du vidste hvor
mange der laver alt muligt. Jeg er jo bare en lille brik i et stort spil,
og i forhold til hvad andre laver af skattesnyd og sort arbejde og alt
muligt, så ... ja, så kan jeg altså ikke se, at det
skulle være så stort et problem.
Er der ikke nogen af dine kunder, der fatter mistanke om hvad der foregår?
- Det er faktisk utroligt sjældent at folk spørger, hvor
tingene kommer fra. Langt de fleste er bare glade for, at de kan få
nogle af de ting, som de har ønsket sig til så rimelig en
pris. De er nærmest taknemmelige, siger Henry og ser helt stolt
ud.
Mund-til-mund
Men er Henry nærmest skruppelløs, hvad tror han så
om sine kunder?
- Altså jeg tror ikke de er ligeglade. Men det er klart, at hvis
de står med noget i hånden, som de virkelig godt kunne tænke
sig, og som endda koster måske en tiendedel af normalprisen i butikkerne,
så tænker de måske ikke så meget over om det er
stjålet eller hvad det er.
Nu dine kolleger, som ikke har de samme muligheder for at reklamere
og ikke har en ligeså synlig hælerbar at sælge fra -
hvordan tror du, de kommer af med deres varer?
- Altså det er altid muligt at komme af med en ting, der er både
god og billig. Mund-til-mund metoden, hvor venner og bekendte og for eksempel
arbejdskolleger fortæller hinanden om tilbudene er virkelig velfungerende.
Det gode er også, at der er endnu færre der tænker over
om noget er tyvekoster, hvis de for eksempel har fået hæleren
anbefalet af én, de respekterer og aldrig har tænkt på
som kriminel. Så det er egentlig nemt nok.
Alle køber
hælervarer
Hvem er det, der køber hos dig? Hvem er dine kunder?
- Alle. Det er alle mulige mennesker, der køber hos mig. Hvemsomhelst.
Det vil sige, også folk, som faktisk ville have råd til
at købe tingene sådan ... lovligt?
- Ok ja, faktisk er der nok flere af de såkaldt "bedre stillede",
som køber hælervarer. De ville sagtens kunne gå ned
og købe for eksempel et fjernsyn til fuld pris. Men alle vil selvfølgelig
hellere spare pengene, hvis de kan!
Og altså også selv om de på den måde kommer
til at begå en ulovlig handling og gør sig til hælere?
- Ja, åbenbart. Og heldigvis for mig ikk'? Jeg tjener jo ret godt
på det. Men jeg tror ikke de fleste tænker over at tingene
kan være stjålne. Altså de spørger i hvert fald
ikke, vel? Og hvis de tænker over det, så tænker de
måske at det stammer fra udlandet eller der er nogen der har købt
et stort parti eller sådan noget. Der bliver jo også solgt
meget brugt rundt omkring, som overhovedet ikke er ulovligt, men bare
noget, folk ikke har brug for mere. Så det er nok svært at
skelne, måske.
Jo, men måske skulle man tro, at folk fik en mistanke, hvis de
for eksempel står med et næsten nyt fotografiapparat, som
kun koster 10% af hvad det plejer?
- Det ved jeg ikke. Måske. Det er jo deres sag.
Her løber min båndoptager tør for batteri. Og selvom Henry straks tilbyder mig en anden (faktisk nyere model), takker jeg høfligt nej og siger farvel for denne gang. Man ved aldrig hvornår man ser ham igen.